Vi vil have jord at dyrke
Da 37-årige Siviwe Mdoda en dag gik ned til den lokale købmandshandel i sit kvarter i Cape Town i Sydafrika mødte han to unge hvide kvinder med to trækvogne med otte enorme sække dyr hundemad.
De rige kvinder var på vej hjem med maden til deres hunde på en farm i nærheden.
Siviwe var selv lige kommet fra et besøg pĂĄ landet, hvor tusinder af sorte bønder og jordløse sulter. De klarer sig for Ă©n eller to dollars om dagen – det svarer til mellem seks og ti kroner.
– Jeg spurgte nysgerrigt butiksekspedienten, hvor mange penge der var for pĂĄ de to vogne, og svaret var 2000 rands (1600 danske kroner red.)
– Jeg blev vred. Folk sultede jo, mens de gav deres hunde mad, fortæller Siviwe Mdoda og ryster pĂĄ hovedet.
Beløbet svarer til to månedslønninger for landarbejdere, der er så heldige at have arbejde på de store kommercielle landbrug eller plantager, der oftes er ejet af hvide.
Landarbejderne i Cape-provinsen sørger for, at vindruer og frugter bliver til vin og konserves, som sælges over hele verden.
Rige og fattige
Siviwe Mdoda er på besøg på Arbejderen i København. Han læner sig tilbage i stolen.
Sammen med småbonden Henry Michaels fortæller han om forholdene i hjemlandet Sydafrika, der netop nu er i mediernes fokus på grund af VM i fodbold.
Begge kommer fra den sydafrikanske græsrodsorganisation Trust for Community Outreach and Education (TCOE), der arbejder for at bevidstgøre fattige bønder og jordløse om deres rettigheder i den vestlige Cape-provins.
– Gennemsnitslønnen for en landarbejder, der er heldig at have job, ligger pĂĄ 1250 rands om mĂĄneden. De knokler under kummerlige forhold, forklarer Siviwe Mdoda.
En rig, hvid familie ejer halvdelen af Cape-distriktets frodige jord, skyder Henry Michaels hurtigt ind. Selv ejer han et lille stykke jord, hvor han opdrætter kvæg.
– De rige familier ejer ogsĂĄ de industrier, der laver vindruerne og frugten om til færdige varer. De ejer ogsĂĄ forretningerne, varerne skal sælges i, fortsætter Siviwe Mdoda.
Henry Michaels mener, at de riges forbrug er steget siden apartheid blev afskaffet for 16 ĂĄr siden.
– De kører i de nyeste, dyre biler. Der er ingen krise at spore hĂ©r, siger bonden fra Overburg ved Berrydale i Western Cape, der er gift og har fire børn.
75 procent uden job
Selv fortæller han om armod i landarbejderdistriktet, som han kommer fra.
– Vi lider. Seks mĂĄneder om ĂĄret arbejder de fleste sorte pĂĄ de rige farme, nĂĄr høsten skal i hus, eller der skal plantes. Det følger sæsonen. NĂĄr der sĂĄ ikke er mere arbejde, tager de hjem til slumkvartererne i byerne, hvor der i forvejen er 70-75 procents arbejdsløshed, fortæller Henry Michaels nøgternt.
Regeringen udbetaler ingen arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, men dét, der svarer til 800 kroner om måneden til pensionister eller 200 kroner til småbørnsfamilier.
– Hvordan skal man overleve pĂĄ dĂ©t? Folk dør af sult. Bliver du syg, er du ogsĂĄ pĂĄ den. I min by er der for eksempel ingen læge, fortsætter Henry Michaels.
Men er der ikke sket fremskridt efter at Mandela kom ud af fængslet i 1990 og apartheid blev afskaffet?
Henry Michaels retter sig op.
– Da Mandela kom ud af fængslet, var der store hĂĄb om et bedre liv. Men 16 ĂĄr efter lever apartheid videre under andre former. Vi har økonomisk apartheid, fordi gabet mellem rig og fattig er blevet større. Lovene, som den demokratiske regering bliver vedtaget for at tjene de rige pĂĄ de fattiges bekostning, siger han.
Vore ledere svigtede
Selv meldte Henry Michaels sig for en del ĂĄr siden ind i regeringspartiet ANC, men har forladt partiet i skuffelse.
Siviwe Mdoda bryder ind med en tør konstatering.
– Vores frihedskæmpere har nu optaget borgerlige værdier og livsstil ved at gøre sig rige pĂĄ de fattiges bekostning. Men for os gjaldt kampen mod apartheid om at ændre befolkningens liv, bort fra fattigdommen. Nu er det kun farven pĂĄ undertrykkelsen, der har ændret sig. Fra hvid -sort til sort-sort, siger Siviwe Mdoda
Selv blev han i 1980’erne tilknyttet den sĂĄkaldte Black Consciousness-bevægelse – en bevægelse for at fremme sortes bevidsthed og selvbevidsthed – som blev startet af Steve Biko.
Landreform nu
BĂĄde Siviwe Mdoda og Henry Michaels er dybt skuffede over, at ANC’s løfte om en jordreform er strandet fuldstændig.
– Der er kun distribueret 4,5 procent af jorden ud til sorte bønder. Regeringen annoncerede ellers, at mĂĄlet var 30 procent i ĂĄr 2014. Regeringen har nu rykket mĂĄlet frem til 2025, forklarer Henry Michaels.
Han mener, at oprettelsen af afdelingen for jordreformer under landbrugsministeriet i 2009 var det rene bluff.
– Det var lige op til valget, og vi var meget spændte pĂĄ det. Ville der ske noget nu? Men det var blot et politisk kort, som blev spillet for at fĂĄ folk til at stemme pĂĄ ANC, siger Henry Michaels.
Siviwe Mdoda tager ordet efter at have rømmet sig.
– Jo, der har været fremskridt, som apartheidtiden aldrig nĂĄede. Men pĂĄ spørgsmĂĄlet om landreform har regeringen fejlet. Den har ingen politisk vilje, og laver blot love, der styrker landejerklassen, siger han.
Nyt Zimbabwe?
Er Sydafrika på vej mod de samme forhold som i nabolandet Zimbabwe, hvor jordløse bønder har invaderet de rige hvide farmeres jorde og overtaget dem?
Siviwe Mdoda tænker sig grundigt om, før han svarer.
– Nej, det bliver ikke et nyt Zimbabwe. Forskellen er, at i Zimbabwe støtter regeringen de fattige bønders overtagelse af de hvides farme. Hos os støtter regeringen landejerklassen, siger han.
Han tilføjer, at en bevægelse for en landreform meget vel kan skyde frem på landet med krav om jord til dem, der dyrker den.
– Vi har set besættelser af huse i slumomrĂĄder i byerne med krav om, at myndighederne forsyner dem med el og vand. Jeg tror, initiativerne vil sprede sig ud pĂĄ landet, for der er et umætteligt behov for mad og jord dĂ©r. Men befolkningen pĂĄ landet er vant til undertrykkelse gennem ĂĄrhundreder, sĂĄ bevidstheden er ikke sĂĄ høj, siger Siviwe Mdoda.
Henry Michaels slutter ivrigt af.
– Vores bevægelse for en jordreform mĂĄ starte med at kræve de stykker af jord, som staten ejer, og som ligger brak. Der er nok at tage fat pĂĄ, siger han og smiler.
