Lukket ned
Kustoderne på Akropolis kom ned fra bjerget. Chaufførerne smed nøglerne til busserne, lokoførerne satte bremserne i, og kioskejerne lukkede og slukkede. Grækenland var i går ramt af den fjerde omfattende generalstrejke i år.
Grækerne vil ikke æde den socialdemokratiske regerings krisepakke med offentlige besparelser for 225 milliarder kroner over de næste tre år.
– Jeg stĂĄr lige nu blandt 100.000 demonstranter ved vores demonstration i Athen. Her er mange unge og bĂĄde ansatte i det offentlige og det private. Hele midtbyen er lammet. Ingen busser, metro, ingen taxaer, fortæller George Pontikos, international leder i den militante arbejderfront PAME til Arbejderen over mobilen.
Slogan’et var »Pengemagten skal betale for krisen – ikke arbejderne og de fattigste!« PĂĄ demonstrationen talte en repræsentant for de smĂĄ erhvervsdrivende og lederen af smĂĄbøndernes organisation, mens rasende aktivister fra PAME symbolsk besatte arbejdsministeriet.
George Pontikos har »slet ikke« overblik over, hvor mange millioner, der strejker pĂĄ landsplan.
– Men alt ligger dødt pĂĄ det private og offentlige omrĂĄde, fabrikker, kontorer, butikker. Atmosfæren er præget af vedholdenhed. Folk vil ikke acceptere angrebene. Vi fortsætter kampen, siger George Pontikos og tilføjer, at PAME’s ledelse mødes en af de kommende dage for at tage nye kampskridt.
Hundredetusinder demonstrerede også i går i Spanien mod regeringens plan om at skære de offentligt ansattes løn med fem procent ned.


