Klapjagt pĂĄ strejkeledere
Har du deltaget i strejker, skal du sige undskyld.
Har du deltaget i blokader, skal du for en dommer.
Dét er nogle af kravene fra politikere, arbejdsgivere og medier i Grækenland, der alle er bestyrtede over omfanget af protesterne mod regeringens nedskæringspakker.
Et særligt mål for kriminaliseringskampagnen er den militante arbejderfront PAME, der står for de fleste og største strejker, aktioner og demonstrationer.
– Vore modstandere prøver at stoppe folkets kamp. De er desperate. Men vi fortsætter strejkerne, siger Chrisoula Laboudis fra PAME til Arbejderen.
Det konkrete svar pĂĄ angrebene er da ogsĂĄ en ny generalstrejke i dag.
Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE), der støtter PAME, og selv trak 100.000 deltagere til et massemøde i Athen lørdag, er også kommet i skudlinjen.
I sidste uge besatte aktivister fra KKE og PAME ruinerne i Akropolis og hængte bannere op med teksten, »Arbejdere i Europa, rejs Jer!«
Det fik den socialdemokratiske regerings talsmand, Giorgos Petalotis pĂĄ banen.
– PAME undergraver turismen, og KKE er medansvarlig, sagde han ifølge dagbladet Ekathimerini og krævede, at KKE »bør holdes ansvarlig for tab i turistindustrien«.
– I stedet for at arbejde sammen om at fĂĄ landet ud af krisen, udnytter de situationen til personlige og partipolitiske fordele, siger han.
Han er også vred over, at søfolk og aktivister fra PAME og KKE under generalstrejken den 21-22. april blokerede krydstogtskibet Zenith i Piræus. Flere medier kræver blokadevagterne retsforfulgt.
KKE oplyser desuden, at flere faglige ledere fra PAME pĂĄ Parnitha Mountain-kasinoet er truet af fyring, mens undervisningsministeriet kræver »en undskyldning« fra en lærer for at have deltaget i en PAME-strejke.
Det borgerligt-socialdemokratiske »Drasi«-parti kræver nu offentligt, at PAME som organisation kommer for en dommer.
Men Chrisoula Laboudis fra PAME tager det rolig.
– Alle disse angreb er intet mindre end febrilske forsøg fra den herskende klasses side pĂĄ at kriminalisere arbejderklassens kamp. Deres frygt er berettiget. Men angrebene vil ikke fĂĄ den ønskede virkning, siger hun til Arbejderen.


