Irske læger raser
Den irske regering ønsker at tørre en kriseregning på seks milliarder euro af på befolkningen. Beløbet, der svarer til 45 milliarder danske kroner, skal spares på statens budget, og de offentligt ansatte diskuterer og protesterer. Fagforeningerne organiserer afstemninger frem til juni, hvor irsk LO så skal beslutte, om man vil sluge regeringens spareplan.
De offentligt ansatte skal ifølge spareplanen acceptere en fastfrysning i tre år af lønnen. Dertil kommer ansættelsesstop, øget arbejdstid og øget arbejdspres.
Den unge generation pĂĄ arbejdsmarkedet, som mest har oplevet fremgang er »meget, meget vred«, skriver avisen Financial Times.
Læger og jordmødre
Læger og jordmødre har sagt nej.
Det samme har den lokale afdeling i byen Galway af den irske søsterfagforening til FOA eller 3F.
Afdelingen vender sig mod fyringer, nedsatte lønninger, genforhandling af kontrakter og overenskomster, »umulige og upassende krav om produktivitet«, udstationering og længere arbejdstid.
Det vil »Ă¸ge den i forvejen tunge arbejdsbyrde, hvilket fører til, at arbejdet bliver dĂĄrligt udført, og det vil øge truslen mod den ansattes og familiernes sundhed og trivsel«, citerer netavisen SWP.ir.
Fagforeningen SIPTU i Galway peger også på, at skolebørn og studerende vil komme til at opleve alvorlige nedskæringer.
Arbejdsløsheden er på 13 procent og den er stigende.
Arbejdsløse, folk pĂĄ lave indkomster og modtagere af sociale ydelser kommer til at mærke nedskæringerne: »Handikappede, syge og ældre bliver ramt af besparelser pĂĄ sundhedsomrĂĄdet og den sociale omsorg. Enlige mødre og børnefamilier fĂĄr vanskeligt ved at føde, klæde og sikre børnene« pĂĄpeger SIPTU i Galway.
Men SIPTU’s hovedbestyrelse har modstræbende anbefalet medlemmerne at stemme ja.
En mindre fagforening for offentlige ansatte, CPSU med 13.000 medlemmer i hele Irland har stemt. 67 procent siger nej og 33 procent siger ja til regeringens plan. Stemmeprocenten lĂĄ pĂĄ 74.
En del fagforeningsbestyrelser anbefaler medlemmerne at stemme ja – for at undgĂĄ et økonomisk sammenbrud i staten, lyder argumentet. Det gælder blandt andet INTO, der organiserer 31.000 lærere.
Dyr bankpakke
Irland er medlem af euroen og bundet til stabilitetspagtens regler om, at statens budgetunderskud højest må være på tre procent af bruttonationalproduktet. Lige nu ligger det på 12 procent.
Inden spareplanen blev fremlagt havde regeringen brugt næsten 80 milliarder euro på at redde den irske banksektor. Denne bankpakke belaster statens regnskab.
Irlands Kommunistiske Parti agiterer for et nej.
»Irland blev fremstillet som et eksempel pĂĄ, hvordan en ĂĄben og dereguleret økonomi var det bedste... Nu, hvor krisen uddybes, bliver vi bedt om at opgive vores rettigheder og aftalte vilkĂĄr for at bevare en lille, rig og magtfuld klasse af parasitter ved magten samt EU-kommissionens kontrol«, skriver det kommunistiske parti.
