Pas på Lars Løkke – nu kommer de Røde
HELELANDET – Vi mærker, at der er ændringer pĂĄ vej. BĂĄde i forĂĄret, der endelig er pĂĄ vej, og ogsĂĄ i det politiske forĂĄr, der synes at være pĂĄ vej. Vi er mange, der gerne ser socialisme i Danmark.
Endnu en ting, der kommer med foråret, er forberedelserne til årets Røde Revy. Den spilles en aften på Rød Sommerlejr ved Hørsholm.
Revy er en munter måde, hvorpå vi kan sætte den borgerlige regering under lup. Og det kan man sige, at de trænger til. Mange er de rævestreger, denne regering har lavet. Alt for mange. Også for mange til at vi kan få dem alle med i en sommerrevy. Men vi vil gøre vores bedste for at få de værste af dem op på de skrå brædder.
I år vil vi selvfølgelig se på, hvad en Lars Løkke har gået og bedrevet. Vi vil nok også kigge ind og se, hvordan Anders Fogh og Anne-Mette mon har det nede i Nato-land. Og vi vil selvfølgelig se på vores egen verden. Tage temperaturen på, hvornår vi mon får socialismen i Danmark.
Den længe ventede Rød Sommerlejr foregår fra den 11. juli 2010 og en uge frem på Isterød Højskole ved Hørsholm. Revyen er efterhånden blevet en fast del af de aktiviteter, man kan melde sig til om eftermiddagen.
Det er tredje år, vi nu går i gang med forberedelserne. Denne gang kommer revyen til at hedde: Pas På Lars Løkke - nu kommer de Røde!
Vi vil i år lave revyen som workshop og et teaterværksted som workshop. Begge workshops foregår hver eftermiddag fra klokken 14 til klokken 17
Som tidligere år er det muligt at melde sig til på forhånd. Ved du allerede nu, at du vil være med, så kontakt os.
Revyen er for bĂĄde dem, der har lyst til at stĂĄ pĂĄ de skrĂĄ brædder, som spiller, sanger eller danser, under ledelse af mig – Hanne Svensson, og for dem, der er kreative og har lyst til at arbejde med at lave flotte kulisser og sjove rekvisitter under kyndig vejledning af Verner Brems. Det er bĂĄde unge og gamle som tiltrækkes af revyen.
Skriv lidt om, hvad du har lyst til at lave. Skriv også, hvis du har idéer, som du mener kan bruges i årets revy. Altså, vil du være med enten på scenen eller bag scenen til at lave en uforglemmelig oplevelse for de andre lejrdeltagere, kontakt Hanne på mail til: sveah@stofanet.dk eller på telefon 2718 9655.
Oplysninger om Rød Sommerlejr og tilmelding. www.kommunister.dk


