S og SF: ikke højere dagpenge
De arbejdsløse må indstille sig på fortsat at suge på lappen – også selvom, der kommer en regering med SFog Socialdemokraterne til magten.
Sådan lød meldingen fra de to partier på det fyraftensmøde, som Arbejdsløshedsklubberne i Træ-Industri-Byg, Rør & Blik samt Bygge, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) torsdag havde indkaldt tre folketingspolitikere fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten til.
På fjerde sal i BJMF’s fagforeningshus måtte de tre politikerne kigge cirka 30 arbejdsløse i øjnene. De arbejdsløse ville høre politikernes holdning til i alt 14 konkrete krav til en ny regering, som de arbejdsløse selv har formuleret.
Kravene blev opstillet på at landsdækkende møde for arbejdsløse den 8. marts. De arbejdsløse ønsker, at en anden regering også vil føre en anden politik og gøre op med den økonomiske udsultning og de mange regler, som jagter de arbejdsløse. Et af kravene lyder:Forhøjelse af dagpengene med minimum 25 procent!
Ikke råd til højere dagpenge
De tre partier er enige om, at dagpengesatsen er for lav. Men så hører enigheden op:
Enhedslisten vil sikre de arbejdsløse flere penge mellem hænderne – men det er der ikke råd til, lød det enstemmigt fra SF og Socialdemokraterne:
– Et af jeres krav går på en forhøjelse af dagpengene. Jeg har meget svært ved at se, hvor pengene skal komme fra. Jeg vil ikke stå og love noget, jeg ikke kan holde. Så kommer Ibare efter mig, sagde socialdemokraten Leif Lahn Jensen.
SF’eren Eigil Andersen bakkede op om sin socialdemokratiske kollega:
– Gid det kunne lade sig gøre at hæve dagpengene. For der er behov for det. Men jeg er i tvivl om, der er råd til det. Jeg er nervøs for, at det ikke kan lade sig gøre med den nuværende økonomiske situation, vi har her i landet. Jeg er ikke så optimistisk, at jeg tror, at man kan hente så mange penge, at vi kan sætte dagpengene op med 25 procent. Statens underskud er stort, og der er store huller i velfærden, sagde han.
De to politikeres budskaber fik ikke nogen varm velkomst:
– Der er rigeligt råd til at give de arbejdsløse en ordentlig indtægt. Regeringen giver hvert år 24 milliarder i tilskud til erhvervslivet, konstaterede en tilhører.
Spørgsmålet om dagpengenes størrelse er ikke kun vigtigt for de arbejdsløse – det er også vigtigt for fagforeningerne, understregede Line Barfod fra Enhedslisten:
– Fagbevægelsens styrke hænger sammen med dagpengenes størrelse. Fagforeningerne har en god grund til at slås for ordentlige dagpenge. Hvis ikke du som arbejdsløs er sikret en ordentlig indtægt, tør du ikke kaste dig ud i en konflikt, hvor du risikerer at blive fyret, advarede hun.
SF skyndte sig at sende aben videre:
– S og SFvil udgøre kernen i en ny regering. Men vi er nødt til at blive enige med både Enhedslisten og Radikale. Det er ikke nogen nem øvelse.Vi er et bredt spektrum af partier, der skal være enige. Og Radikale kan være vanskelige, når det gælder arbejdsmarkedspolitik, sagde SF’eren.
Men måske behøver Radikale slet ikke få så stor indflydelse, mener en af de arbejdsløse:
– Der ligger tusindvis af stemmer og venter på jer, hvis Itager de arbejdsløses krav alvorligt og hæver dagpengene og fjerner den ydmygende kontrol, erklærede han.
Hellere os end dem
De arbejdsløses i alt 14 krav omhandler kun regeringens første 100 dage.
– Vi har en liste, som er meget længere, til resten af jeres regeringstid, understregede den arbejdsløse murer, Michael Johnson fra arbejdsløshedsklubben i BJMF.
Men socialdemokraten gjorde det straks klart, at de arbejdsløse ikke skal have for høje forventninger.
– Vi når måske ikke lige alle kravene på 100 dage. Og der er heller ikke penge til at opfylde dem alle sammen. Men jeg tror hellere, Ivil have os end den borgerlige regering, lød det fra Leif Lahn Jensen.
Halvering af dagpengeperioden
Til gengæld havde han taget sit eget forslag med, som han gerne ville lufte:
– Hvad nu hvis vi fik en bedre aktivering, som sikrede, at folk kom i arbejde. Ville det så ikke være o.k.at forkorte dagpengeperioden til to år? Lige nu kan vi ikke forkorte dagpengeperioden på grund af den høje arbejdsløshed. Men vi må kunne snakke åbent om, det kunne være en god ide. Jeg vil gerne vende ideen her i dag med jer – for diskussionen kommer, sagde Leif Lahn Jensen.
Dén idé fik Michael Johnson til at skrive sig på talerlisten:
– Det løber mig koldt ned af ryggen at høre sådan et forslag. Hvor vil Ihen med det? Jeg tror, det bliver svært for Socialdemokraterne at få vores stemmer, hvis Ivil forkorte dagpengeperioden, erklærede han.
Hverken Eigil Andersen eller Line Barfod ed med på den ide.
– Iforvejen kan mange mennesker ikke holde til det umenneskelige arbejdsløshedssystem:Det seneste tal viser, at 75.000 står helt udenfor dagpenge- og kontanthjælpssystemet. De hutler sig igennem livet med sort arbejde, kriminalitet og tiggeri. Det tal vil stige, hvis skruen strammes yderligere, advarede Line Barfod.
KLIKKETSKALBEVARES
Det forhadte museklik, hvor den arbejdsløse hver uge skal »klikke« på sin profil på Jobnet for at få udbetalt sine dagpenge, skal bevares, mener SFog Socialdemokraterne.
Dog vil SF gøre det op til den enkelte a-kasse, om de vil bruge klik-metoden overfor de arbejdsløse. Også dén udmelding vakte vrede:
– Få nu fjernet det klik. Det er udtryk for en kriminalisering af os arbejdsløse. Det koster op til 14 dages løn, hvis en arbejdsløs glemmer at klikke. Og vi taler altså om arbejdsløse, som i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, fortalte en arbejdsløs.
SFog Socialdemokraterne vil også bevare aktivering.
– Jeg kan godt acceptere, at en arbejdsløs er i aktivering i fire uger. Det giver både arbejdsgiveren og den arbejdsløse mulighed for at se hinanden lidt an… Vi vil ikke afskaffe enhver form for aktivering. Men den arbejdsløse skal have større indflydelse og projekterne skal passe bedre til den enkelte, sagde Eigil Andersen fra SF.
En arbejdsløs murer fortalte, hvordan han blev tilbudt at blive aktiveret som »multihåndværker« og lave murerarbejde for sin kommune – uden at få en overenskomstmæssig løn. Det »tilbud« sagde han straks nej, tak til.


