Du kan følge med i retssagerne i Københavns Byrets afdeling 12 fra i dag klokken 9.30 – og selvfølgelig i Arbejderens dækning af sagerne.
Foreløbig er der afsat 18 retsdage til at behandle sagen. De sidste retsmøder starter klokken 9.30 den 28. og 29. juni samt 1. juli.
Masseanholdelser i retten
Ikke mindre end 250 klager over politiets fremfærd ligger til grund, når Københavns Byret i dag tager hul på retssagerne om politiets masseanholdelse under klimatopmødet i København i december sidste år.
Masseanholdelsen fandt sted på Amagerbrogade under den store, folkelige klimademonstration den 12. december. Og slaget i retten kommer til at stå omkring nogle helt grundlæggende rettigheder, mener Marc Jørgensen, som har været med til at forberede 60 af sagerne for advokatfirmaet Foldschack & Forchhammer.
– Forsamlingsfriheden er en helt grundlæggende rettighed i ethvert demokrati. Desværre er mange danskere efterhĂĄnden blevet bange for at gĂĄ til demonstration. De frygter for at blive anholdt, selvom de deltager i en lovlig demonstration og ikke gør noget ulovligt, siger Marc Jørgensen til Arbejderen.
Han har fulgt sagerne fra starten og været med til at indsamle dokumentation om de anholdte via retshjælpen RUSK, hvor han er aktiv.
– Vi vil have rettens ord for, at den omfattende masseanholdelse pĂĄ Amagerbrogade er ulovlig. Politiet kan ikke bare masseanholde folk, der ikke har gjort noget ulovligt. Ingen af de anholdte er blevet sigtet for noget. Hvis ikke retten til forsamlingsfrihed gælder under en af Danmarkshistoriens største demonstrationer, hvornĂĄr gælder den sĂĄ, spørger Marc Jørgensen.
Han vurderer, at massenholdelsen er i strid med både politiloven, grundloven og den Europæiske Menneskerettihedskonvention.
Politiet henviser til, at der før anholdelserne blev knust ruder i den gamle børsbygning og kastet med flasker ved Udenrigsministeriet. Men dét argument holder ikke, mener advokatfirmaet:
– Anholdelserne blev foretaget pĂĄ et meget spinkelt grundlag. Politiet mener, at der var en generel trussel mod den offentlige ro og orden under hele klimatopmødet. Politiet har ikke pĂĄvist, at netop vores klienter udgjorde en fare. Man kan altsĂĄ ikke henvise til en abstrakt, generel fare og sĂĄ ellers anholde næsten 1000 mennesker, mener Marc Jørgensen.
Udover masseanholdelsen pĂĄ Amagerbrogade, skal retten tage stilling til tre andre masseanholdelser.


