Præsident eftersøgt
KIRGISISTAN – Kirgisistans midlertidige regering overvejer at anholde landets afsatte præsident, Kurmanbek Bakijev, som den 7. april blev væltet af folkelige protester.
Opstanden har kostet 81 mennesker livet i den tidligere sovjetrepublik, skriver nyhedsstationen al-Jazeera. Og oppositionen, som midlertidigt har taget magten mener, at Bakijev er ansvarlig for tabet af menneskeliv.
Kurmanbek Bakiyev befinder sig i den sydlige del af landet, hvor han er omgivet af tilhængere og sine egne sikkerhedsfolk. Bakijev nægter at gå af og opfordrer FN til at indsætte en fredsbevarende styrke, som kan forestå forhandlinger mellem ham og oppositionslederen, Roza Otunbajeva, som leder det nye forretningsministerium.


