Fem kritiske journalister myrdet i marts
EU og USA har normaliseret forholdet til Honduras efter et statskup, som fandt sted i juni sidste år. Imidlertid har størstedelen af landene i Latinamerika nægtet at godkende regeringen.
Tirsdag før påske flygtede journalisten José Alemán fra Honduras. Han har i flere omgange modtaget dødstrusler, skriver det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.
Alemán er journalist på den digitale udgave af avisen Tiempo og er desuden radiovært på Radio América i byen San Marcos i den vestlige del af Honduras.


