Dødstal fordoblet
Tilmeld dig vores RSS feed
- Annonce -

Dødstal fordoblet

Dobbelt så mange soldater og dobbelt så mange dræbte. Er svaret virkelig at sende endnu flere ud i en krig, der ikke kan vindes, spørge britiske krigsmodstandere

USA sender dobbelt så mange soldater til Afghanistan og kan nu tælle dobbelt så mange dræbte i egne rækker.
Briterne har kun øget deres troppetal en smule, men har mere end dobbelt så mange dræbte soldater.
Konkret mistede USA 57 soldater i januar og februar 2010 mod 28 i de samme måneder sidste år. I de første tre uger af marts blev yderligere 20 af USA soldater dræbt.
Sådan var situationen da præsident Obama i sidste uge var på et lynvisit:
- Det amerikanske folk er opmuntret over de fremskridt, som gøres. Det hele vil ende med et Afghanistan, som er mere velstående og sikkert, citerer Al-Jazeera præsidenten.
Obama var i Afghanistan i kølvandet på offensiven i provinsen Marjah, der af medierne er blevet fremstillet som en kamp om en stor by kontrolleret af Taleban. Det er senere kommet frem, at besættelseshæren snarere har vundet over nogle hundrede bondefamilier og markedshandlende.
Men det tyder på, at operationen var en slags generalprøve på en offensiv mod provinshovedstaden Kandahar.
Målet er at trænge Taleban ud af sit stærkeste tilholdssted inden muslimernes hellige måned ramadanen starter til august, siger en afghansk officer til avisen The Telegraph.
Obamas udsendelse af 30.000 flere soldater vil være afsluttet inden offensiven mod Kandahar til juni. Men i militæret er der ingen tro på, at det giver færre tab. Tværtimod:
- Vi må stålsætte os. Uanset hvor stor succes vi har på en given dag, så har vi hårdere dage foran os, siger admiral Mike Mullen ifølge AP.
Briterne mistede i de tre første måneder af 2009 15 soldater. I år har de mistet 33.
- Antallet af sårede er mere end tredoblet, noterer Sebastian Abbot fra Stop the War Coalition i Storbritannien. Og hvad er svaret, spørger han.
- Er det virkelig at sende tusindvis flere soldater for at de skal dø i en krig, der ikke kan vindes?

Relaterede artikler