Ni timers møde og 21 døde
USA og Pakistan forstærker et langsigtet samarbejde. USA får mere støtte til sin krig i Afghanistan og til gengæld får atommagten Pakistan penge, våben og måske engang en atomaftale ligesom Indien..
Udenrigsminister Hillary Clinton sagde efter møder med den højtstående delegation fra Pakistan, at dialogen mere end noget andet handler om sikkerhed og kampen mod terror:
- Pakistan er i frontlinjen i kampen mod voldelig ekstremisme, som truer os alle, sagde Hillary Clinton.
Mens mødet foregik i Washington mistede mindst 21 mennesker i Pakistan livet. Ikke ofre for de angivelige terrorister, som fru Clinton taler om, men ofre for USA luftangreb ind over grænsen fra Afghanistan og ofre for det pakistanske militærs offensiv i stammeområderne i grænselandet til Afghanistan.
Siden Barack Obama rykkede ind i Det Hvide Hus har USA gennemført 90 bombeangreb med førerløse dronefly ind i Pakistan. Den arabiske tv-station Al-Jazeera opgør antallet af dræbte til over 830.
I Washington var stemningen tilsyneladende høj - også blandt pakistanerne.
Leder af delegationen var Pakistans udenrigsminister Mahmood Qureshi.
Han mødtes ikke blot med Hillary Clinton men var også i Kongressen, hvor han oplevede nye toner:
- Jeg var i Senatet. Jeg var i Repræsentanternes Hus. Det er en 180-graders forandring. Der var ingen spørgsmålstegn. Der var ingen mistænkelighed. Der var ikke længere noget med'gør noget mere'. Det vi har gjort bliver værdsat, fortalte Qureshi.
Tidligere har Pakistan været modstræbende med at sende militæret ind i det store grænseland op til Afghanistan.
Den nuværende regering i Islamabad satser tilsyneladende på et tæt forhold til USA.
Til gengæld ønsker Pakistan økonomisk og militær støtte fra USA samt en atomaftale.
Allerede sidste år lovede USA 7,5 milliarder dollar til Pakistan over fem år. Det løfte faldt sammen med, at den pakistanske regering besluttede at efterkomme USA`s ønske om en militær offensiv i grænseområderne til Afghanistan.
Nogle medier skrev inden mødet i Washington, at Pakistan kræver 35 milliarder dollar i kompensation for de udgifter og ødelæggelser, som krigen påfører landet.
Efter mødet tales der foreløbigt om projekter for to milliarder.
Hillary Clinton afviste ikke principielt at indgĂĄ en atomaftale med Pakistan som USA har gjort med Indien. Men hun pĂĄpegede, at aftalen med Indien kom i stand efter dialog 'i mange, mange ĂĄr'.


