Malalai Joya - kvinde i kamp for et frit Afghanistan
Ved første øjekast ligner hun slet ikke en kvinde, der har sat sig op mod nogle af verdens stærkeste og mest brutale og korrupte kræfter.
Mild, er nok det bedste ord at sætte på Malalai Joya.
Efter blot 45 minutter sammen med hende, kan der tilføjes mange flere ord til beskrivelsen: beslutsom, handlekraftig, hengiven, offervillig, demokrat og rasende over den forbrydelse, som hendes folk udsættes for... med aktiv deltagelse af flere hundrede danske soldater.
- Jeg taler pashto, siger hun på et godt engelsk med en accent, som ligner den vi kender fra indere, der taler engelsk.
- Vi taler to forskellige sprog i Afghanistan; persisk og pashto, og jeg taler pashto til dagligt, fordi det er det sprog, som min mor taler, siger hun mens et varmt smil breder sig på hendes ansigt.
Det er dog ikke det sprog hun taler på, men de ord hun siger, der har gjort den 30-årige kvinde både elsket og hadet i sit hjemland. Elsket af tusinder af almindelige mennesker - især kvinderne - og hadet af regeringen i Kabul, landets magtfulde krigsherrer og de fleste af medlemmerne af landets parlament, Wolesi Jirga.
Hun har intet til overs for det angivelige demokrati, som er installeret i Kabul med støtte fra besættelsesmagterne:
- Min egen historie taler for sig selv, siger hun. Jeg kritiserede krigsherrerne og krigsforbryderne i det afghanske parlament, og så suspenderede de mig fra parlamentet. På trods af international fordømmelse og pres, er de ikke villige til at genindsætte mig, fordi de ved, at jeg vil vende tilbage til parlamentet og udstille deres forbrydelser og forræderi mod nationen.
Parlamentsmedlem
Malalai Joya blev valgt til en plads i parlamentet i september 2005. Hun er meget populær, og var den kandidat, der fik næstflest personlige stemmer i sin hjemprovins Farah.
Den 21. maj sidste år besluttede et flertal i parlamentet at suspendere hende i tre år. Hun havde efter flertallets mening overtrådt paragraf 70 i loven om parlamentets virke. Denne paragraf forbyder, at medlemmer af parlamentet kritiserer hinanden åbent.
- Vestlige medier taler om demokrati og befrielse af Afghanistan. Men USA og dets allierede har bragt krigsherrer, forbrydere og narkohandlere på nakken af vort sårede land, nærmest fnyser hun.
Hun remser en række navne op, som de færreste i Danmark kender. Men i Afghanistan vækker deres navne enten afsky eller rædsel - ofte begge dele: Karim Khalili, Ismael Khan, Izzatullah Wasifi, Mohammed Daoud, Rashid Dostum og Qasim Fahim.
De er politiske ledere i Afghanistan; vicepræsident, viceindenrigsminister, generalstabschef i hæren og tidligere forsvarsminister. Det er den slags mennesker, som i ly af den udenlandske besættelse er kommet til magten.
Med et opgivende grin vender hun tilbage til Izzatulla Wasifi:
- Han er leder af Karzai-regeringens anti-korruptions indsats. Han er dømt for narkotikahandel, og i USA er han registreret som en kriminel.
Hun ryster på hovedet.
Kriminelle har taget magten i Afghanistan med den udenlandske besættelsesmagts velsignelse. De benytter deres magt til at sikre sig selv mod at blive retsforfulgt
Det oplevede hun en måned inden hun selv blev smidt ud af den lovgivende forsamling:
- I april 2007 vedtog begge kamre i parlamentet en amnesti-lov, som giver immunitet til alle, der er anklaget for krigsforbrydelser gennem de sidste 30 år. Jeg og nogle få andre medlemmer af parlamentet protesterede. Men da fundamentalistiske krigsherrer kontrollerer over 80 procent af pladserne, blev loven uden problemer vedtaget. Selv hr. Karzai støtter loven.
Ikke en eneste gang under samtalen med Arbejderen refererer hun til Hamid Karzai som 'præsident'... men ofte som en magtesløs marionet for USA og et gidsel hos krigsherrerne.
Kvinderne lider
Frigørelse af kvinderne var en af undskyldningerne for at invadere Afghanistan for næsten syv år siden.
Malalai Joya har et tykt bundt papirer med sig med statistik og dokumentation for, hvordan kvinderne lider i Afghanistan. Deres rettigheder er en sand katastrofe.
- Jeg vil begrænse mig til nogle få eksempler, siger hun og kigger hen over papirerne. Fra en rapport fra 'Women Kind' fra februar i år citerer hun: 'Voldelige angreb på kvinder, oftest i hjemmet, har epidemisk omfang og 87 procent af kvinderne beretter om overgreb, halvdelen af dem seksuelle...'
En anden rapport fra FN`s kvindeorganisation UNIFEM kommer til næsten samme rystende resultat: 80 procent af afghanske kvinder udsættes for vold en eller flere gange i løbet af deres liv.
De statiske tal får i bogstavelig forstand kød og blod på med et par eksempler:
22-årige Fatimas mand skar hendes tæer af og overhældte hende med kogende vand. En anden mand skar næsen og ørerne af sin kone Nafisa. Den 14-årige Bashira blev voldtaget af tre mænd i det nordlige Afghanistan. Den ene af de tre var søn af et parlamentsmedlem, og sagen er aldrig blevet efterforsket af politiet.
Malalai Joyas liste med eksempler er lang. Hun springer i den, og plukker lidt her og der:
'18-årige Samiya hang sig selv fordi hun blev solgt til en tresårig mand'...
- Antallet af selvmord blandt afghanske kvinder har aldrig været så højt, som det er i dag. Officielle tal angiver antallet til 250 i første halvår af 2007, men det reelle tal er langt højere, fortæller Malalai Joya.
UNIFEM har lavet en holdningsundersøgelse, som får FN-organisationen til at konkludere, at 65 procent af 50.000 enker i hovedstaden Kabul mener, at selvmord er den eneste mulighed for at slippe ud af elendighed og ensomhed.
Malalai Joya lader fingere løbe ned over et par sider og finder den statistik, som hun leder efter:
'Over 95 procent af Afghanistans kvinder lider af depressioner.
Hver 28. minut dør en afghansk kvinde under barnefødsel.
Afghanske kvinders gennemsnitlige levealder er kun 44 år.
Piger bliver handlet som en valuta i Afghanistan og tvungne ægteskaber er helt almindelige. Omkring 80 procent af alle ægteskaber er tvungne.
Ifølge bistandsorganisationen Oxfam går kun hver femte pige i grundskole og kun en ud af 20 piger får uddannelse ud over grundskolen.'
Og denne sørgelige liste er kun toppen af isbjerget, understreger Malalai Joya.
- Selvom nogle kvinder i Kabul og nogle få andre byer kan få uddannelse og arbejde, så er livet for kvinderne på landet værre end nogensinde, siger hun.
Krigens lange skygge
- Men Kvinderne er ikke de eneste ofre i landet. Hele nationen lever i skyggen af krigen og de forbrydelser, som fundamentalisterne begår. Korruption, fattigdom og vold har gjort livet til tortur for millioner af afghanere.
- Syv år efter det USA-ledede angreb på Afghanistan er vort ødelagte land stadig lænket af krigherrerne og ligger som en næsten bevidstløs krop, der gisper efter vejret. Bush-administrationen har givet magten til folk, som før i tiden afslørede sig som mordere, røvere og mørkemænd, så onde og grusomme som Taleban.
Joya og statsministeren
Joyas tunge er skarp.... og ordene er overbevisende. Man kunne ønske hun skulle møde statsminister Anders Fogh Rasmussen.
- Skal jeg mødes med statsministeren?
Malalai Joya kigger over på SF`s pressemand Claus Perregaard, som har organiseret dagens møder med pressen og med nogle politikere. Han ryster på hovedet.
Men hun har et klart budskab, som hun gerne vil have når den danske statsminister, selvom hun ikke selv skal mødes med ham:
- USA må forlade Afghanistan med det samme med hele sit militær. Og hvis Danmark skal blive i Afghanistan, så skal det være på en anden måde end i dag.
- Der er brug for en helt anden politik. Vi har brug for hjælp til udvikling, men vi har ikke brug for en militær besættelse.
Joya oplever, at to fundamentalistiske og voldelige kræfter nærer hinanden i Afghanistan. USA og kredsen af USA`s allierede - og det omfatter ikke mindst krigsherrerne i Afghanistan, men også op mod 40 lande, som har styrker i Afghanistan. Det er den ene side. På den anden side er fundamentalisterne i Taleban.
Hun mener, at det er den udenlandske besættelsesmagt, der giver næring til Taleban, og styrker den fundamentalistiske bevægelse.
Det var aldrig for alvor hensigten at nedkæmpe den menneskefjendske islamiske fundamentalisme, og det er i hvert fald ikke sket, konstaterer hun.
Hvorfor
Malalai Joya har klare holdninger til, hvorfor hendes land er blevet udsat for krig og besættelse. Narkotika spiller en hovedrolle, og dertil kommer USA`s geostrategiske interesser:
- Den eneste sektor, hvor det er gået helt hæmningsløst fremad er med hensyn til dyrkning og handel med narkotika. I dag producerer Afghanistan 93 procent af verdens opium. Avisen The Mail skrev den 21. juli sidste år, at de fire største aktører inden for handel med heroin alle er højtstående medlemmer af Afghanistans regering.
- Det er i dag en åben hemmelighed, at en af de skjulte hensigter med krigen i Afghanistan var at genoprette CIA`s narkotikahandel og direkte kontrol med transportruterne, som benyttes af den globale narkoindustri, der omsætter for 600 milliarder dollars om året.
Joya tilføjer, at hun kender til rapporter, som viser, at den amerikanske hær er involveret i narkotikahandel.
Ud over penge, er der også en direkte forbindelse mellem USA`s besættelse af Afghanistan og supermagtens globale interesser:
- Mange afghanere mener, at USA ønsker at fastholde Afghanistan i den nuværende situation for at legitimere den amerikanske hærs tilstedeværelse i landet på ubestemt tid. Afghanistan er en base til overvågning og kontrol med de centralasiatiske republikker, Kina, Iran og andre lande i Asien.
På den måde bliver Afghanistan en nøgle til USA`s kontrol med både narkotika, olie og våben.
- Det er de tre varer, som omsætter flest penge i verden, konstaterer Malalai Joya, hvis landsmænd helst var fri for at være brikker i dette spil.
Mens milliarderne ruller sulter mange afghanere. 70 procent af befolkningen, svarende til næsten 18 millioner mennesker, forsøger at overleve for en indtægt der ligger under to dollars om dagen.
Modstandsvilje
På intet tidspunkt får den forfærdelige, voldelige og håbløse situation den unge kvinde til at udstråle opgivelse. Tværtimod.
Hun får et signal om, at næste aftale nærmer sig, og der skal rundes af. Men der er i hvert fald mindst én konklusion, som hun vil sikre kommer med:
- Jeg mener, at hvis de udenlandske tropper ikke forlader landet frivilligt, så vil de i fremtiden møde øget modstand fra befolkningen i Afghanistan.
- Lige nu er holdningen til USA meget negativ blandt folk. Mange års konflikt har skærpet vort folks politiske bevidsthed. De ved, at USA har ansvaret for at Afghanistan er endt i den nuværende tragedie. Det var USA, som under den kolde krig hældte milliarder af dollars i lommerne på sorte islamiske kræfter og hjalp med at skabe Taleban og al-Qaeda. I dag er det så den Nordlige Alliance de støtter.
I fortiden har afghanerne smidt briterne ud flere gange og senest det sovjetiske militær. Malalai Joya er overbevist om, at den nuværende invasionshær vil lide samme skæbne.
Men hun er så ked af og vred over, at mange mennesker lider og dør.
Hun appellerer til demokratisk sindede mennesker i hele verden - især i de krigsførende lande om at stoppe blodbadet. De små lande må vriste sig løs fra rollen som redskaber for USA.
- Jeg ber` jer om at støtte de demokratisk sindede mennesker i Afghanistan. Disse ting løser ikke alle problemerne, men det vil tage kraften ud af borgerkrigen og volden.
Malalai Joya er 29 år.
Hun er gift, men har ingen børn.
I mange år var hun aktivist i OPAC, en organisation til støtte for afghanske kvinder.
I 2003 stillede hun op som uafhængig kandidat til parlamentet Wolesi Jirga. I 2005 blev hun valgt, men i 2007 blev hun suspenderet fordi hun kritiserede flertallet i parlamentet.
Hun levet i dag et liv delvist under jorden og delvist omgivet af sikkerhedsvagter.
Hjemme i Afghanistan og ude i verden er hun en kompromisløs kritiker af besættelsesmagterne, krigsherrerne og fundamentalisterne i Taleban.
Med livet som indsats kæmper hun for frihed og demokrati i Afghanistan. I forrige uge besøgte hun Danmark på invitation fra SF og Danish Media Forum
Læs mere på hjemmesiden: www.malalaijoya.com
