02 Oct 2014  

KBH: Overskyet, 16 °C

Jobtræning eller grov udnyttelse

Jobtræning eller grov udnyttelse

Onsdag, 09. februar, 2005, 00:00:00

Den stigende udnyttelse af jobtræning er ved at skabe et tredje arbejdsmarked af billig arbejdskraft og løntrykkere

af Claus Andersen, Århus
Løser løntilskud beskæftigelsesproblemerne eller er det grov udnyttelse af de arbejdsløse, der fungerer som billig arbejdskraft?
70 procent af de næsten 14.000 job, der blev skabt i 2004, er skabt med statsstøtte. Nu vil beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen bruge jobtræning til at skaffe yderligere 60.000 ledige i job. Kombinationen af jobtræning i private virksomheder og uddannelse er et effektiv metode til at skabe nye job, men skaber det også varig beskæftigelse?
En ny undersøgelse fra Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) viser, at to ud af tre fortsat var ledige efter aktivering med løntilskud og jobtræningen tit ikke blev kombineret med opkvalificering eller efteruddannelse. En undersøgelse fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har vist, at kurser og uddannelse af arbejdsløse er lige så effektivt til at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Et tredje arbejdsmarked
Den stigende udnyttelse af jobtræning er ved at skabe et tredje arbejdsmarked af billig arbejdskraft og løntrykkere. Vi har, især på det ufaglærte område, mistet arbejdspladser, der så med et snuptag bliver omdannet til jobtræning med løntilskud.
Det mærker især forbundet 3F, hvor 2.040 job alene inden for pedel-, gartneri- og rengøringsområdet er forsvundet i kommunerne og samtidig er der dukket 1.312 ekstra aktiverede op. I jobtræning og i samme brancher.
Rigtige job nedlægges og genopstår så som konkurrenceforvridende aktiverings- og tilskudsfabrikker. Det så vi i Bodum-sagen, hvor kontanthjælpsmodtagere blev sat til at pakke kaffekander og i Thisted blev de sat til at samle høreapparater for Oticon. Aktiverede er blevet sat til at pakke skruer, plastlegetøj, slik og tyggegummi for private firmaer.

Besparelser på uddannelse
Jobtræning er regeringens svar på globalisering og udflytning af arbejdspladser. Alle er ellers enige om, at viden er det bedste værn mod jobflugten til udlandet og med til at sikre et fremtidigt højt beskæftigelsesniveau.
Det står i skærende kontrast til de besparelser, vi har set på uddannelsesområdet på hele 1,4 milliard kroner. Med nedskæringer på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor uddannelserne er blevet pålagt gebyrer og der er indført kvoter for hvor mange, der kan få en uddannelse.

Ufaglærte hårdt ramt
Regeringen jubler over 1700 flere i beskæftigelse i december 2004, men mange LO-områder ser stadig en stigende ledighed og især de hårdt ramte ufaglærte holder armene nede og kigger forgæves efter en kompetencegivende uddannelse. 60.000 flere i arbejde ved hjælp af jobtræning, 25.000 indvandrere i arbejde og nedsættelse af sygefraværet er ikke seriøs arbejdsmarkedspolitik.
En stor del af de ledige indvandrere er ikke 'arbejdsparate', og er ufaglærte, analfabeter, hjemmegående husmødre og traumatiserede flygtninge med psykiske problemer.
Det lavere sygefravær skal øge arbejdsstyrken med 10.000 personer, men i de seneste tre år er sygefraværet steget med 27.000. Det at være syg, ledig og indvandrer er en rå cocktail. De menneskelige omkostninger er høje. Socialt ansvar er, at ansætte folk i et rigtigt arbejde til en rigtig løn. Ansvar er at skabe en økonomisk politik, der giver øget beskæftigelse på markedsmæssige vilkår.

09. feb. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp