27 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

EU-pagt griber ind i OK-forhandlinger

EU kræver minimal lønudvikling

EU-pagt griber ind i OK-forhandlinger

De danske EU-politikere har hængt Danmark op på europluspagten, der forpligter landene til at arbejde for et opgør med kollektive overenskomster – og lav lønudvikling i den offentlige sektor.

EU-kommisisonen har rollen som vagthund, der skal vurdere, om de enkelte lande gør nok for at holde lønnen i ro.
FOTO: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix
1 af 1

EU er med på arbejdsgiversiden i den overenskomstkonflikt, der nu tegner sig på det offentlige arbejdsmarked, selv om EU ikke rent fysisk sidder med ved forhandlingsbordet.

De offentlige arbejdsgivere skal ifølge europluspagten sikre, at de ansattes lønninger konstant halter efter lønningerne på det private arbejdsmarked

For syv år siden skrev den daværende VK-regering nemlig under på den såkaldte europluspagt, som blandt meget andet forpligter underskriverne til at sikre en minimal lønudvikling, ikke mindst i den offentlige sektor.

Pagt-landene skal rette "særlig opmærksomhed" på "sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)," hedder det i teksten.

Kort sagt: De offentlige arbejdsgivere skal ifølge europluspagten sikre, at de ansattes lønninger konstant halter efter lønningerne på det private arbejdsmarked, så de kan sende et vigtigt signal til de privatansatte om, at de også skal holde igen med lønkrav.

Når der i pagten står, at landene forpligter sig til, at "lønningerne udvikler sig i overensstemmelse med produktiviteten", menes der nemlig, at lønningerne skal underordne sig hensynet til de private virksomheders profitter.

Lønkonkurrence sat i system

Ifølge pagtens hovedbudskab om løntilbageholdenhed skal pagt-landene rette "særlig opmærksomhed" på reformer af "lønfastsættelsesordningerne" (læs: "overenskomsterne"), med henblik på at sikre decentrale lønaftaler.

Blandt andet hovedorganisationen FTF advarede derfor dengang mod dansk tilslutning til europluspagten, men forgæves. I dag ser vi europluspagtens krav genspejlet i de offentlige arbejdsgiveres overenskomstrav, hvor "decentralisering af løndannelsen" står øverst på listen – bogstaveligt talt. 

VLAK-regeringen har i den forbindelse offentliggjort pjecen "Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser", hvor det fremgår, at fagbevægelsen skal kobles ud af en væsentlig del af løndannelsen i den statslige sektor. Mindst 25 procent af lønnen skal i 2025 være aftalt decentralt. Det fremgår af pjecen, at "lønnen skal som udgangspunkt forhandles individuelt mellem den lokale leder og medarbejder." Altså uden om fagbevægelsen.

EU-kommission er vagthund

Ifølge Europluspagten skal landene, herunder Danmark, hvert år aflevere en oversigt over initiativer, der skal være med til at at fremme virksomhedernes konkurrerenceevne. Regeringen lagde efter underskrivelsen af pagten i 2011 ud med beskæring af retten til SU, forringelser af fleksjobordningen – og indførelse af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner.

EU-kommisisonen har rollen som vagthund, der skal vurdere, om de har virkeliggjort de udmeldte initiativer, og om lønudviklingen i de enkelte lande nu er "konkurrencedygtig" nok.

"For hvert land vil enhedslønomkostningerne blive vurderet for økonomien som helhed og for hver større sektor (fremstillingsindustrien, servicesektoren samt den konkurrenceudsatte og den ikke-konkurrenceudsatte sektor)," hedder det i Pagten.

Med den "ikke-konkurrenceudsatte sektor" menes her den offentlige sektor.

07. mar. 2018 - 07:00   07. mar. 2018 - 07:10

Analyse

he@arbejderen.dk
Europluspagten
  • Europluspagten er en pagt til styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne og koordineringen af den økonomiske politik. Aftalen blev indgået på et EU-topmøde den 24.-25. marts 2011 mellem de dengang 17 eurolande samt Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien. 

  • Underskriverlandene forpligter sig til konkrete initiativer og mål, vedtaget på stats- og regeringschefniveau. EU-kommissionen overvåger om forpligtelserne bliver overholdt, og afleverer hvert år en rapport om dette.

  • De konkrete forpligtelser skal "sikre en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten". Lønningerne skal ifølge pagten blandt andet holdes i ro ved at satse på mere decentrale lønaftaler.

  • I den offentlige sektor skal indgåede overenskomster desuden sikre så lave lønstigninger, at "signaleffekten" herfra kan hjælpe de private arbejdsgivere med at holde lønningerne på det private arbejdsmarked i ro.

  • Læs hele pagten her