18 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, 0 °C

Tryk på kedlerne - og følelserne...

Cd anmeldelse

Tryk på kedlerne - og følelserne...

Kazio Kierpaul leverer sammen Den Ny Verdensorden en ny, mere melodisk og elektrificeret lyd. Med en særdeles inciterende kvindelig vokalist.

Kazio Kierpaul har - trods de mørke briller - set lyset sammen med sit band med en smukt insisterende CD. God idé at de også har fundet sammen om et album.
FOTO: Bablu Singh
1 af 1

Omkring en halv snes sammensmeltende stilarter angives som inspirationskilder i forskræppet til Paulski & Den Ny Verdensordens første fulde CD, Pseudomoralsk. Og gennem vel 40 år har bandets for- og bagmand, Kazio Kierpaul, haft eksperimenteren med forskellige musikgenrer som varemærke. Men af alle opregnede betegnelser er det "stadionrock", der her falder denne anmelder mest for. Ikke fordi, der savnes andre elementer, men på grund af det store, elektriske og melodiske lydbillede, der præger skiven.

I stedet træder Mette Myr frem som lead vocal. Og det er den anden store oplevelse ved siden af den mere melodiøse og elektriske lyd. 

Alligevel er det umiskendeligt et Kazio Kierpaul-udtryk: Hæsblæsende og ordrigt. Og funky og stærkt up-tempo - i alt fald til en start. Siden bliver det mere rockende, som i Verden forandres og Kender Nogen. Eller reggae-agtigt som i Blåh og stedvist på turen i den dampende orient-ekspres: Medley. I alle skæringer er der fremmedartede indslag til den givne grundtone, lidt blues-guitar, et par balkan-triller på harmonika osv. Og så rundes der igen af med en Space cigar i vildt tempo, med hvinende guitar og buldrende trommer. Sådan.

Flot bagtæppe af lyd

Stærkest for undertegnede står Nær mig, med en, lad os sige U2-agtig, melodisk sound, med temposkift, med accordeon-indslag fra Orienten, en stratosfærisk guitarsolo, dampende trommer, dynamisk bas og stor vokal. Eller Som en vind, hvor vi sågar er ved at være ovre i en ballade. En hjerteskærende kærlighedssang med en melankolsk blues-grundtone, hvor instrumenter og vokal er i fin dialog. Og endelig: Glemte dage, en rocket sag med fine små soli på accordeon og guitar, som taler direkte til lytterens hjerte- og hjernerum (hvis det ikke er tomt!) 

Store dele af albummet baseres på et flot bagtæppe af lyd, som primært fremkommer ved sammensmeltning af Erik Rasmussens guitar og Kazios v-accordeon.  Det er svært at forstå, at en sådan sound kan frembringes i et studie på måske få kvadratmeter. Stor cadeau også til teknikere og Paulskis medproducent, Simon Andersen. Og spændende, hvordan lyden kan reproduceres eller modificeres på Kroteket og andre mindre spillesteder...

Poetisk og lyrisk

Vokalt træder Kazio klogeligt i baggrunden. Godt slidt på stemmebåndet lyder Tom Waits som den rene Pavarotti i sammenligning! Men den fungerer, hvor den bliver brugt, som på det germanske punk-indslag, Bum bum. I stedet træder Mette Myr frem som lead vocal. Og det er den anden store oplevelse ved siden af den mere melodiøse og elektriske lyd. Jeg kan kun komme i tanke om en Kira Skov, da hun sang i Kindred Spirits for at finde sammenligning: Klart, rent, inciterende og facetteret. Helt unikt. Også alle instrumentalister er fremragende.

Teksterne er poetisk-lyriske. Men er de også politiske, som det hævdes? Jaah, men de tager udgangspunkt i den personlige oplevelse af en absurd, ofte selvfed og uforståelig verden. Teksterne kunne komme mere til deres ret, hvis tempoet undertiden blev sat lidt ned og de samkørende instrumenter i flere tilfælde separeret. Forhåbentlig ligger der et tekstark i coveret til CD´en, når den officielt udkommer.

05. mar. 2015 - 07:06   05. mar. 2015 - 08:27

Arne Lennartz
Anmelder
5

Paulski & Den Ny Verdensorden: Pseudomoralsk, 12 numre, ca. 60 min. Kazio Kierpaul: harmonika, v-accordeon. Erik Rasmussen: guitar. Mette Myr: lead vocal, kor, percussion. Jesper Kirkbøl: trommer, e-drums. Ole Kragh: bas.

CD Kan bestilles/ købes på www.paulski.dk. Pris: kr. 100,-. 

Annonce